Salgs- og leveringsbetingelser
1. Indledning
Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser
er gældende, medmindre de fraviges ved udtrykkelig skriftlig
aftale mellem parterne.
Både privatpersoner og erhvervsdrivende kan handle hos Hans Høj Lagerinventar A/S (herefter HHL) mod kontant betaling. I vores webshop kan der betales med følgende kortyper; Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro, JCB og American Express. Erhvervsdrivende har tillige mulighed for at indgå aftale om fakturering med betalingsfrist. Der leveres overalt i Danmark, dog undtaget ikke-brofaste øer, Grønland og Færøerne. Levering til ikke-brofaste øer samt levering udenfor Danmark sker efter særskilt aftale.
2. Priser
Alle priser er i danske kroner, ekskl. moms og
leveringsomkostninger.
3. Tilbud
Kun skriftlige tilbud er bindende. Alle tilbud er med
forbehold for mellemsalg og er gældende i 8 dage fra tilbuddets
dato.
4. Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til de leverede produkter tilkommer HHL,
indtil disse er fuldt og helt betalt af køber.
5. Levering
5.1 Leveringsted og risiko
Levering finder sted på købers forretningsadresse eller
efter nærmere aftale på angivet adresse. Alle forsendelser, der
foretages af sælger pr. bil. er betinget af, at aflæsningsstedet er
tilgængeligt for en lastvogn ad farbar vej. Køber er ansvarlig for
omgående aflæsning, og eventuel ventetid sker for købers
regning.
Levering regnes ved vognkant, og risikoen for varen overgår samtidig til køber. Som udgangspunkt stilles ingen forsendelser uden kvittering for modtagelsen. Leveringer som efter købers ønske stilles uden kvittering, er for købers egen risiko ved eventuelle mangler og beskadigelser.
5.2 Leveringsomkostninger
Leveringsomkostningerne følger HHLs transportørs prisliste
og oplyses ved bestillingen.
Hvis køber ønsker at afhente varer skal dette aftales på forhånd, og der debiteres DKK 200,00 i afhentningsomkostninger.
5.3 Reklamation
Køber skal ved levering - og inden der kvitteres for
modtagelsen - kontrollere at det korrekte antal er leveret, og at
varerne er i hel og ubeskadiget stand. Er der skader på
varerne eller svarer antallet ikke til det, der står på
fragtbrevet, skal køber meddele dette skriftligt ved påtegning på
fragtbrevet. Gør køber ikke indsigelser i umiddelbar forbindelse
med leveringen, kan der ikke senere reklameres over manglende
enheder eller transportskader.
6. Fortrydelsesret
Der er fuld fortrydelsesret inden for 14 dage. Ved evt.
returnering skal køber dog selv betale returneringsomkostningerne.
Varer skal returneres uskadt og i original emballage. Køber skal
kontakte sælger på tlf. 70 273 500 inden varerne returneres.
7. Betaling
Leverancer til private betales kontant ved køb, og
beløbet trækkes ved afsendelse fra lager. Transaktionsgebyret
følger de af PBS fastsatte gebyrer. Leverancer til virksomheder,
herunder delleverancer, betales kontant ved køb eller netto kontant
senest 8 dage fra faktura dato, medmindre andet er udtrykkelig
skriftligt aftalt.
Købers indkøbsbetingelser er kun gældende under forudsætning
af HHL skriftligt har accepteret dem.
Såfrem betalingsbetingelserne ikke overholdes, beregnes 2% rente
pr. påbegyndt måned samt rykkergebyr.
8. Produktinformation
Køber er ansvarlig for at varen benyttes i.h.t.
brugervejledningen, og at varen i sin helhed egner sig til købers
behov/anvendelse.
Kundeservice
Sidder du med et problem eller har du spørgsmål til et produkt, så lad os hjælpe dig. Ring til os på tlf: (+45) 70 27 35 00 eller e-mail: office@hhl.dk



